Vores pædagogiske tilgang og metode

Her på siden kan du læse om vores pædagogiske tilgang og metode, som blandt andet udgøres af tydelige og engagerede voksne, en fast struktur, et fokus på sundhed og motion og et udgangspunkt i en kognitiv adfærdsterapi.

Tydelighed og engagement

I Døgninstitutionen Dyringparken lægger vi vægt på at være meget tydelige voksne og engagerede i de unge. Vi har en fast struktur i hverdagen og en ensartet tilgang til at arbejde med de unge. Vi spiser blandt andet samme tid hver dag, og de unge har hver en maddag.

Vi tager udgangspunkt i relationspædagogikken. Vi vægter dermed relationen til den enkelte unge højt, og vi tror på, at det er igennem den anderkendende relation til den enkelte uge, at de unge kan lære og udvikle sig. 

Det vægter vi særligt, i vores arbejde med den unge

 Alle unge har en primærpædagog

Når man indskrives i Dyringparken får man tilknyttet en primærpædagog og en sekundærpædagog. De har kontakten til forældre, sagsbehandler og skole/arbejde. Og de har samtaler med den unge og støtter den unge, hvor der er behov for det.  

Kognitiv adfærdsterapi

Vi arbejder ud fra den kognitive adfærdsterapi. Vi arbejder med den unges egen tænkning om sin adfærd, og skaber herigennem forandring i den unges liv og adfærd. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle situation, som den unge står i, og vi støtter den unge til at tænke og dermed handle anderledes i forhold til sit liv.

Målsætninger

De unges individuelle mål beskrives i den unges handle- og udviklingsplan. Derudover tager vores arbejde med de unge udgangspunkt i følgende målsætninger i: at den unge lærer at begå sig i samfundet, at den unge får grundlæggende færdigheder og kompetencer og at den unge støttes til at tage ansvar for sit eget liv, så de kan meste de udfordringer, de vil møde senere i livet..

På kort sigt er målet for anbringelsen også at gøre de unge klar til at flytte i vores udslusningshus, hvor der vil være botræning, der understøtter den unge til senere at flytte i egen bolig og komme i  uddannelse eller arbejde. 

Der er stort set ingen magtanvendelser i Dyringparken, hvilket også er et mål for os.  

Skole og beskæftigelse

Skole og beskæftigelse er et vigtigt indsatsområde for de unge. Vi har et tæt samarbejde med folkeskolen, UU-vejledere, jobcenter og andre relevante samarbejdspartnere.  

Ungemøder

Inddragelsen og involveringen af de unge er en vigtig del af Dyringparken. Hver anden uge har vi blandt andet ungemøde, hvor de unge bringer emner op, som er vigtige for dem og hvor personalet informerer om kommende aktiviteter og eventuelle ændringer i det daglige. 

Misbrugsbehandling

Vi har fokus på misbrug. Såfremt den unge har et misbrug motiverer vi til at den unge henvises til misbrugsbehandling. 

Nada akupunktur

Vi benytter Nada akupunktur, som er et behandlingstilbud til at afhjælpe de unges eventuelle abstinenser eller indre uro mm. Med Nada kan vi skabe bedre indre balance hos de unge, hvilket er brugbart i forhold til fx afhængighed og ADHD.

Sundhed og motion i hverdagen

Vi har særligt fokus på kost og motionen. I hverdagen har vi derfor en tydelig kostpolitik og den unge har en maddag hver anden uge. Vi har også aktiviteter såsom fitness, svømmehal eller lignende, hvor de unge får brugt deres krop.

Kontakt

Døgninstitutionen Dyringparken

Dyringparken 2 og 8
2660 Brøndby Strand

Tlf. 24 75 83 39

Institutionsleder

Marianne Dan Kragh

Tlf. 23 41 95 82

mdk@brondby.dk

Sidst opdateret den 27. juni 2023